Fårdalssvinget 25

Funder, 8600 Silkeborg

    Nyhed

    Topmoderne etplansvilla ved Funder Ådal

    Topmoderne etplansvilla ved Funder Ådal.

    I Funder nær Silkeborg ligger denne indbydende ejendom, som imødekommer jer med en topmoderne, veldisponeret beboelse såvel som en skøn have og en attraktiv beliggenhed. Ejendommen fra 2016 er udført i et stilrent, funktionelt og nordisk design samt tilført lækre løsninger. Planløsningen er optimal, og I kan se frem til at indrette særskilte værelsessektioner med fire værelser og to badeværelser i alt foruden et køkken-alrum med dagligstue en suite. Der er også et bryggers og et viktualierum, og en dobbelt carport er integreret med huset.

    Boligen er centreret omkring køkken-alrummet, der bliver et naturligt samlingssted i hverdagen. I åben forbindelse ligger dagligstuen, og begge rum er præget af akustiklofter, der går næsten tre og en halv meter til kip og forstærker lysindfaldet fra de vældige vinduespartier. En indbygget pejs med glas på tre sider beriger stemningen, når årstiden er til det.

    Soveværelsessuiten med eget walk-in-closet og badeværelse er oplagt til det voksne par, mens børnene kan finde sig til rette i modsatte ende, hvor de har husets øvrige badeværelse til rådighed. Ydermere gavner bryggerset jeres hverdag, og der er også et praktisk viktualierum ved køkkenet.

    Haven danner en dejlig ramme om udelivet. Stenbelægning udgør indkørslen og udmunder også i et solrigt terrassemiljø på sydsiden af huset, hvor I kan sidde i læ under udhænget. Græsplænen indbyder til pladskrævende spil og leg, og en høj hæk omkranser hele herligheden.

    I finder villaen på en blind vej i et naturskønt og fredeligt villakvarter i Funder. Kvarteret er kendetegnet af grønne områder med legepladser og stisystemer, og skovbevoksningen, som er en del af Funder Ådal, begynder her for enden af vejen. I modsatte retning, blot få hundrede meter fra hjemmet, ligger Funder-Kragelund Skole side om side med byens pasningstilbud og idrætsfaciliteter. I får også kort afstand til indkøbsmuligheder, og der er heller ikke langt til de mange bekvemmeligheder i Silkeborg.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.