Vestergade 50, 1.

8900 Randers C

    Solgt

    Lejlighed med uhørt høj detaljegrad i midten af Randers

    Lejlighed med uhørt høj detaljegrad i midten af Randers

    På Vestergade 50 i Randers finder I denne markante lejlighed, der ikke alene præsenterer sig med en sjældent høj detaljegrad, men også toner frem med en fremragende adresse i midten af byen. Der er korte afstande til snart sagt alt, hvad hjertet kunne tænkes at begære, lige fra shopping til kulturliv og natur. Det er imidlertid den særlige kombination af historiske finesser og moderne komfort, der udgør boligens helt store glansnummer.

    Højt til kassetteloftet
    Lejligheden centrerer sig omkring tre henrivende stuer en suite. Lyset strømmer ind ad vinduerne, og flere af rummene prydes af smukke kassettelofter, som strækker sig op under de imponerende lofthøjder. Inskriptioner, motiver fra berømte bøger og uovertruffet håndværk optræder side om side med originale vægpaneler og elegante sildebensparketgulve.

    Rumfordelingen
    Foruden de tre stuer består hjemmet af et moderne køkken fra Kvik med hvide fronter uden dikkedarer, og ligeledes er de to badeværelser udført i en stringent og elegant stil, som bidrager til den raffinerede forening af det originale og det nyligt tilkomne. Det ene af de fire værelser ligger i forlængelse af stuerne, mens de øvrige ligger modsat.

    Plads ude og inde
    I får masser af plads at boltre jer på. De mange kvadratmeter inden døre giver meget at gå på opdagelse i, og på samme vis er der udmærkede udearealer tilknyttet den fine ejendom fra 1901. Bemærk, at der også medfølger en parkeringsplads i gården og et depotrum i kælderen.

    Et fabelagtigt kvarter
    Adressen skaber de optimale forhold for tilværelsen. I kommer til at bo i gåafstand fra banegården, og på samme vis er der ikke ret langt at gå, når de mange muligheder i midtbyen er på tapetet. Randers er velassorteret på stort set alle parametre, og derfor er det også helt naturligt, at I bare en anelse fra hoveddøren kan træde ud i smukke naturområder ved Gudenåen.

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.