Kirkehøjvej 7

Ø Tørslev, 8983 Gjerlev J

    Solgt

    Gennemført, fuldmuret villa med forrygende udsigt

    Gennemført, fuldmuret og energivenlig villa med forrygende udsigt


    Listen er lang, når det kommer til kvaliteter, der skiller villaen på Kirkehøjvej 7 ud fra mængden. Allerede set udefra er ejendommen særegen med en elegant tilbygning, der sikrer et formidabelt vue, samt et utroligt flot haveanlæg i forskudte niveauer. Inden døre fortsætter de gode takter i form af æstetiske samt funktionelle løsninger, et lækkert materialevalg og en storslået udsigt. Dertil er planløsningen helt eminent for en børnefamilie, og huset er opgraderet med solceller, Genvex-anlæg, trelagsruder og luft-til-vand-varmepumpe.
     
    Lys og luft, et behageligt farvevalg med lyse nuancer og et betagende kig over landskabet er de forskellige detaljer, der tilsammen gør, at dette opholdsmiljø er uden sidestykke. Køkkenet er fra HTH, og tilbygningen med en del af stuen samt udestuen kom til i 2024. Biopejsen og den indbyggede bænk understreger den enorme detaljegrad i hjemmet.
     
    Selvom hjerterummet uden tvivl er det helt store samtaleemne, så fortjener en basal ting som den vellykkede planløsning også benævning. I kan nemlig glæde jer over et separat forældreafsnit med eget badeværelse og walk-in-closet samt en børneafdeling med tre værelser og endnu et badeværelse.
     
    Haven sætter prikken over i’et for denne gennemførte ejendom. Samtlige kvadratmeter står snorlige, og hver en busk og hæk er veltrimmet. Haven er udformet i forskudte niveauer, og som kontrast til det stringente udtryk har stenbelægningerne et blødt og organisk forløb. I sidste ende er det den solrige og omfangsrige træterrasse, der krones som udearealets konge.
     
    I bosætter jer på en rolig, lukket vej og får hjemme i et herligt kvarter. Den aktive borgerforening sørger hvert år for flere festlige sammenkomster for folk i alle aldre, og I kan blandt andet mødes til fællesspisning, børnenes MGP-fest, fastelavn og juletræstænding. Området er herudover utroligt naturskønt med åbne vidder, bakkede landskaber og Randers Fjord i det nære miljø. Tæt på hjemmet finder I desuden skole, børnehave, fine idrætsfaciliteter samt indkøbsmuligheder, og savner I mere byliv, er der blot et kvarters kørsel til Randers C.

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.