Jernbanegade 18B, 2. tv.
8900 Randers C
Stor og moderne lejlighed centralt i Randers
På anden sal i en smuk bygning centralt i Randers, har I nu muligheden for at overtage denne skønne og rummelige lejlighed. Lejligheden er delevenlig og egner sig således til både den enlige, parret, familien, bofællerne eller som investering. Lejligheden er desuden ideel for pendleren med blot et parhundrede meter til banegården samt kort til motorvejen. Velkommen indenfor.
Køkkenet fremstår lyst og moderne med hvide fronter og en lys bordplade. Køkkenet er stort og rummer god plads til både opbevaring og dagligdagens madlavning. Overfor køkkenet finder I stuen som fremstår rummelig og indbydende og med plads til både spiseplads og sofakrog. Her vil I desuden opleve et skønt lysindfald.
Lejligheden rummer to værelser med god plads til at indrette enten soveværelse, børneværelse, kontor eller andet. Det ene værelse har desuden faste skabe med god plads til opbevaring.
Badeværelset fremstår stort og lyst med fine hvide elementer samt beige fliser, der giver rummet et moderne og indbydende look. Her finder I desuden separat brus samt mulighed for vaskesøjle.
Med lejligheden medfølger desuden adgang til et stort kælderrum. Skråt overfor lejligheden findes gratis parkering døgnet rundt. Bag bygningen finder I desuden et hyggeligt gårdmiljø, hvor I også kan nyde den friske luft under åben himmel.
Fra hoveddøren er der kun få skridt til både indkøbsmuligheder og busstoppested. I finder desuden daginstitution, Hobrovejens Skole, Randers Station samt midtbyens mange fristelser med butikker, restauranter og caféer, indenfor få minutter på gåben. En kort tur på cyklen fører til idrætsfaciliteter i Arena Randers, svømmehal og grønne områder.