Klokkerfaldet 99
Hasle, 8210 Aarhus V
Indbydende ét-plans villa i særklasse
Indbydende ét-plans villa i særklasse
Nu får I chancen på Klokkerfaldet 99 – en rummelig bolig med et boligareal på 161 kvm. og yderligere 40 kvm. underetage. Villaen fremstår indbydende og indflytningsklar, med en skøn have, flere terrasser og en dejlig udendørs atmosfære. Alt sammen placeret på en rolig blind vej med adgang til et grønt fællesareal for enden af stikvejen – i gåafstand til Gammelgaardsskolen og blot ca. 2 km fra Aarhus C.
Boligen
Boligen byder på to indgange – en rummelige gæsteentré med god garderobeplads og en bryggersindgang med ekstra opbevaringsmuligheder, køle-/fryseplads samt trappe til kælderen.
Boligens hjerte er det store, lyse alrum med hyggelig opholdsstue, flot køkken i hvide elementer med masser af skabsplads, bordplads og en praktisk samtale-ø. Spiseafdelingen ligger i åben forbindelse med køkkenet og giver plads til gæster og gode middage. Herfra er der direkte udgang til den vestvendte terrasse og haven, hvor solen kan nydes til langt ud på aftenen.
Boligen rummer flere gode og regulære værelser, som både egner sig til soveværelser, kontor eller hobbyrum. Hertil kommer to moderne badeværelser, begge med bruseniche, toilet og vask – i det ene er der desuden vaskefaciliteter. Et af værelserne er tidligere anvendt som stue/aktivitetsrum og har direkte udgang til endnu en terrasse.
Den dejlige have omkranser huset og giver masser af plads til leg og afslapning. Der er både en solrig plæne, en hyggelig terrasse foran huset til morgensolen samt carport med tilhørende redskabsskur.
Området
Beliggenheden er attraktiv og eftertragtet. Inden for kort gåafstand finder I dagligvareindkøb, offentlig transport, bibliotek og meget mere. Ejendommen hører under det populære skoledistrikt for Gammelgaardsskolen, som ligger blot ca. 500 meter fra huset.
Alt i alt en sjældent udbudt villa i et skønt område – her får I både plads, atmosfære og en beliggenhed, der er svær at slå.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning