Sortevej 20
8381 Tilst
Boligen rummer 137 m² fordelt på to plan. I stueetagen finder du et lyst og indbydende køkken-alrum med god skabsplads, rustikke klinker, brændeovn og udgang til sydvestvendt terrasse. Her er to gode værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til badeværelse, en pæn entré med gæstetoilet samt adgang til garagebygning på 50 m². Garagen indeholder et praktisk bryggers med opbevaring, et disponibelt rum samt et værksted.
På 1. sal venter en stor stue med loft til kip, synlige bjælker og et fantastisk lysindfald fra de store vinduer – herfra er der fri udsigt til marker og Geding Sø. Boligen fremstår gennemført, lys og velholdt med kvalitetsmaterialer.
Til huset hører en 43 m² carport og en dejlig have med store træer, blomsterbuske og frugttræer. Der er en stor delvist overdækket terrasse samt et sydvestvendt orangeri, hvor du kan nyde de lange sommeraftener – også de kølige. Orangeriet giver også mulighed for at dyrke egne planter og grønt.
Ud over det tinglyste grundareal råder sælger over ca. 100 m² ekstra haveareal via lejeaftale med Aarhus Kommune.
Ejendommen er ideelt beliggende som en af de sidste i udkanten af Tilst, med natur lige uden for døren og kun få kilometer til byen. Der er sti til Geding Sø direkte fra huset, og på cykel er der nem adgang til indkøb, fritidsaktiviteter og specialbutikker.
Leder du efter en velholdt bolig med udsigt, i rolige omgivelser og tæt på byen – så kontakt os for en fremvisning!