Askøvænget 29

True, 8381 Tilst

    Solgt

    Indflytningsklar arkitekttegnet villa på lukket vænge – Askøvænget 29

    På en rolig og børnevenlig adresse finder du dette arkitekttegnede udstillingshus fra Byg 68. Villaen fremstår i dag som en moderne og gennemrenoveret bolig med tidløse kvalitetsløsninger og gennemtænkte detaljer.

    Boligen byder på 4 rummelige værelser, to flotte badeværelser, et stort bryggers, en indbydende entre og et lækkert køkken/alrum med spiseplads. Herfra er der åben forbindelse til en lys og vestvendt opholdsstue på hele 32 m², hvor store glaspartier og skydedør giver direkte adgang til terrassen og haven. I opholdsstuen er der ny brændeovn og skorsten med aspirator fra 2019. Indretningen er perfekt til familien med separat forældre- og børneafdeling – begge med adgang til eget badeværelse.

    Huset ligger på en 932 m² stor, ugenert grund op mod et stort, grønt friareal. Haven er nem at holde og rummer blandt andet en glaspavillon, to praktiske redskabsskure samt en dobbelt carport med klinkebelægning og tilhørende isoleret og opvarmet værksted.

    Udvendigt fremstår huset med tegltag fra 2009, solceller fra 2012, vandskuret facade og nymalet træværk på begge gavle. En stor elektrisk markise skærmer terrassen mod vest, og en smuk skiffervæg sætter prikken over i’et på udeområdet. Vinduer og døre er Velfac 200 træ/alu med ventilation og på vestsiden monteret med solfilter, hvilket sikrer et behageligt indeklima året rundt.

    Indenfor oplever du et kvalitetspræget og tidløst materialevalg. Køkkenet er i snedkerfremstillet asketræ med tappede skuffer, og de massive parketgulve i asketræ fortsætter gennem opholdsstuen, køkken/alrum og entre samt de fire værelser. Badeværelserne er renoveret med stenbordplader med integrerede vaske, snedkerfremstillede møbler i massivt træ. ligesom bryggerset byder på solide snedkerløsninger og en funktionel bordplade i rustfrit stål med integreret vask. I forbindelse med renovering af bryggers og badeværelser er der etableret gulvvarme og nye rørføringer.

    Området er perfekt for børnefamilier, med sikre stisystemer til daginstitutioner, skoler og gymnasium. Her bor du tæt på offentlig transport til og fra Aarhus centrum, idrætsfaciliteter, dagligvarebutikker, plantecentre, restauranter og apotek. Der er desuden mulighed for elbilopladning ved Bilka, få minutter fra adressen.

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.