Borgmestervej 45

8700 Horsens

    Solgt

    Stemningsfuld og imponerende villa klods op ad engarealer

    Man er gået nænsomt og respektfuld til værks under de løbende istandsættelser af denne smukke villa fra 1934. Resultatet er en bolig, der er både karismatisk og komfortabel på tværs af sine 258 etagemeter. De positive takter fortsætter udenfor, hvor en stor og solrig have, der grænser direkte op til engen, venter. Velkommen til Horsens.

    De røde mursten har fået den helt rigtige patina, og det krystal engoberede tegltag fra 2020 er på mange måder kronen på værket. Vinduerne er af det pureste mahogni, og der er prioriteret tagrender i zink. Af mere skjulte finesser skal det nævnes, at rørføringen er udskiftet, og det samme er samtlige radiatorer desuden også.

    Det er med andre ord en virkelig velholdt bolig, I gør jeres entré i. Smukke gulve, spændende rumforløb og dragende lysindfald slår tonen an, og det er således en herlig oplevelse at gå rundt på tværs af de tre etager med hems som ekstra bonus. Plantegningen forsøder jer med et køkken, tre stuer, to værelser, to badeværelser, et toilet, et bryggers og meget, meget mere, som åbner op for et hav af muligheder og indretningsidéer.

    Kom også med udenfor og se, hvordan grunden er anlagt med hyggen i højsædet. Fra morgen til aften er der mulighed for at opsøge solen, mens flot og frodig beplantning bidrager med private forhold. Haven ligger direkte ud til engen, og udsigten er noget så herlig.

    Endelig er der beliggenheden, som sørger for en nem og bekvem hverdag. Inden for en radius af halvanden kilometer finder I alt fra skole til supermarked, og der er også let adgang til daginstitution, idrætsfaciliteter, busforbindelser og grønne, rekreative områder.

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.