Jernbanevej 3
8220 Brabrand
Lys ejendom i Brabrand
Lys ejendom i Brabrand
Der er historiske vingesus at spotte på denne ejendom fra 1887, der samtidig er bragt helt op til moderne standarder, så det er en rigtig dejlig kombination. Netop de historiske træk kommer til udtryk i stenvæggene i kælderen, mens stueplanet og førstesalen udstråler nutidig æstetik, som I kan rykke lige ind i. Ydermere er haven hyggelig, og så ligger ejendommen tæt på både sø og skov og alt det praktiske.
Solstrålerne vælter ind i den rummelige stue med sprossede vinduer i flere retninger, men særligt den brede række mod syd gør indtryk. Der er halvmure til køkkenet, hvilket skaber en behagelig opdeling, som samtidig er åben og skaber plads til samvær. Køkkenet står flot frem med matte, sorte fronter, der gør sig perfekt i det lyse rum.
På førstesalen har I soveafdelingen med to værelser, og her har det ene adgang til et walk-in-closet, mens de begge er i flotte størrelser. Der er også et toilet på etagen, mens I både har et gæstetoilet og et badeværelse i stueplan. I skal også se mulighederne i den charmerende kælder, og endelig er der et godt udhus.
Haven er hyggelig med flere terrasser og fine flisegange, der breder sig ud i haven. Der er høj beplantning omkring grunden, som giver følelsen af naturen tæt på, og ellers har I fint med græsplæne til legeredskaber og boldspil.
Ejendommen ligger i gåafstand fra Brabrand Sø, ligesom der er skove tæt på, så I kan let komme ud i naturen, hvad end det er for motion, aktiviteter eller bare afkobling. I kan også gå til daginstitution, skole og indkøb, og springer I på cyklerne, er der sportsfaciliteter i kort rækkevidde. I bil er der bare fem minutter til motorvejen, og I kan køre til Aarhus C på under et kvarter.