Laskedalen 123

8220 Brabrand

    Højt beliggende pragtvilla i Brabrand

    Detaljerne står i kø i denne arkitekttegnede villa i to plan, der har en fantastisk beliggenhed i Brabrand. Ethvert materiale i huset er nøje udvalgt ud fra to parametre, nemlig kvalitet og æstetik, og det har været med til at skabe en tydelig rød tråd. Det fuldmurede hus er indrettet med en forældreafdeling og en børneafdeling på hver sin etage, et opholdsmiljø på hver etage, et veludnyttet bryggers samt en integreret dobbeltgarage. Læg derudover mærke til den fantastiske tagterrasse med en naturskøn udsigt.

    Efter I har parkeret bilen i den integrerede garage, har I direkte adgang til boligen. Loftshøjden, de italienske klinker og den åbne planløsning giver et helt særligt udtryk allerede fra gangarealet, og gangen fører direkte ind i køkkenet, hvor familien samles i behagelige rammer. Opholdsstuen finder I på førstesalen, og viewet herfra er pragtfuldt.

    Forældrene får deres helt egen afdeling på førstesalen med et rummeligt soveværelse, et flot walk-in-closet og et luksuriøst badeværelse med dobbelt regnbruser og et badekar. Fra soveværelset er der udgang til den del af altanen, hvor morgensolen skinner. Børneafdelingen har tre værelser med indbygningsskabe, et velindrettet bryggers samt et lækkert badeværelse.

    På tagterrassen kan I finde et sted i solen fra morgen til aften, da der både er en vestvendt og en østvendt side. Da huset ligger højt, er udsigten optimal, og der er højt til himmelen. Udsigten skal opleves. Nedenfor er der desuden en nem have indrammet af høj hæk og en sydvendt terrasse ud for køkkenet.

    Villaen ligger i et ugeneret og roligt kvarter i Brabrand. I har direkte adgang til et stisystem, der fører gennem skov og grønne områder. Samtidig finder I Engdalskolen, pasningstilbud og indkøb inden for en radius af halvanden kilometer. Centrum af Aarhus er i cykelafstand, og så kommer I hurtigt på motorvejen. Dermed kombinerer adressen på fornem vis hverdagens praktikalitet med naturskønne omgivelser.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.