Rudolph Wulffs Gade 15, 1. th.
8000 Aarhus C
Rummelig fireværelses lejlighed nær Frederiksbjerg med to altaner
Drømmer I om at bo i rammer, hvor byens puls og naturens ro smelter perfekt sammen, så bør I kigge nærmere på denne rummelige lejlighed mellem Kongsvang og Frederiksbjerg. Her udbydes en bolig med et indbydende interiør, der formår at rumme både parret, børnefamilien eller et mindre bofællesskab.
Beliggenheden er i særklasse, og inden for få minutter når I Marselisskoven, strandområdet ved Tangkrogen og Aarhus midtby. Der er godt en kilometer til uddannelse, mens Eskelunden og Bruuns Galleri ligeledes er i kort afstand fra døren. Motorvejsnettet kan desuden tilgås hurtigt, hvilket tilgodeser pendleren perfekt.
Indenfor byder lejligheden på en suveræn planløsning fordelt på en indbydende entré, et alrum, en stue, et køkken, et badeværelse og tre separate værelser. Køkkenet er integreret med alrummet, hvilket skaber et åbent og funktionelt opholdsrum. Selve køkkenet er fra Svane og udført i et enkelt design med god bord- og skabsplads. Her er der fin plads til et spisebord i direkte forbindelse med stuen, hvor store vinduespartier sikrer et behageligt lysindfald og et fint kig mod områdets grønne trækroner. Badeværelset fremstår nyere og er praktisk indrettet med bruseniche. De tre værelser ligger velplaceret, så I både kan etablere soveværelse, børneværelse og eventuelt kontor, alt efter jeres behov.
Udearealerne er et stort aktiv, da I får glæde af hele to altaner, som giver fantastiske muligheder for at fange både morgensolen og eftermiddagslyset. Der er udgang til den ene altan fra alrummet, mens et af værelserne har adgang til sin egen private altan. Som en ekstra bonus har selve ejendommen gennemgået større forbedringer i 2022, hvor der er udført omfattende rørarbejde i hele bygningen, herunder i vaskekælderen, og der er desuden lagt helt nyt tag og nye spær.
I får kort sagt en fantastisk fireværelses lejlighed med gode muligheder og en attraktiv placering i Aarhus.
Kontakt os
-
Sebastian Lind Laursen
- Indehaver, Daglig leder, Ejendomsmægler MDE
- 88 44 22 11 / 29 75 34 05
- [email protected]