Egå Møllevej 13

8250 Egå

    Drømmer du om et hjem med atmosfære, privatliv og plads til udeliv?

    Så skal du se nærmere på denne skønne villa i hjertet af Skæring – et område, der kombinerer ro, nærvær og kort afstand til både strand og byliv.

    Ejendommen er opført for mere end 100 år siden og står i dag på en 860 kvadratmeter stor grund, hvor du straks mærker roen sænke sig. Haven er et kapitel for sig – et lille, grønt fristed med sol fra morgen til aften. Her kan du høste grøntsager i de to drivhuse, indrette annekset til overnattende gæster eller nyde en stille stund på terrassen. Bliver solen for skarp, kan du trække om på den anden terrasse, hvor trækronerne kaster behagelig skygge. De tætte hække og store træer giver både læ og privatliv, så du får din helt egen oase midt i byen. Derudover byder ejendommen på carport, et praktisk værksted samt solceller, der bidrager til en mere økonomisk og bæredygtig hverdag.

    Indenfor mødes du af en lys og indbydende bolig på 78 kvadratmeter, hvor hyggen er i højsædet. Planløsningen er gennemtænkt med to entréer, et badeværelse, vaskerum, to gode værelser, et funktionelt køkken og en dejlig stue med et naturligt samlingspunkt for familien. På førstesalen finder du to ekstra værelser – perfekte til børn, kontor eller kreative udfoldelser.
    Boligen fremstår indflytningsklar, men rummer samtidig fine muligheder for at sætte sit eget præg, så du kan skabe netop det hjem, du drømmer om. Samtidig gør prisen huset attraktivt for førstegangskøbere, der ønsker en charmerende ejendom med masser af potentiale.

    Beliggenheden gør det nemt at få hverdagen til at glide. Skæring er et populært område blandt børnefamilier med både daginstitutioner, indkøb, hyggelige legepladser og gode fritidstilbud tæt på. Skolen ligger i Hjortshøj, hvortil børnene nemt kan cykle. Stranden ved Kattegat er kun en kort tur væk, og når du trænger til lidt storbypuls, kan du køre til Aarhus på omkring 20 minutter.

    Her får du kort sagt et hjem, der emmer af sjæl og varme – med et udeliv, der skal opleves

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.