Frederiks Allé 36, 2. tv.

8000 Aarhus C

    Solgt

    Indbydende og delevenlig 3'er med mulighed for parkering

    Velkommen til Frederiks Allé 36, 2. tv. – en lys og velindrettet lejlighed på 89 m², beliggende i en attraktiv elevatorejendom midt i Aarhus C. Her får du både charme, moderne komfort og en planløsning, der egner sig perfekt til både singler, par og som delelejlighed.

    Lejligheden byder velkommen med en stor og indbydende entré, som giver adgang til køkkenalrummet. Køkkenet er funktionelt indrettet med god skabsplads, opvaskemaskine og adgang til et praktisk viktualierum. Fra køkkenet er der åbning til en hyggelig krog med fransk altan – et perfekt spot til morgenkaffen.
    Stuen er rummelig og lys, og kan nemt indrettes som både opholdsrum eller et ekstra soveværelse, hvilket gør lejligheden ideel til deling. Soveværelset ligger tilbagetrukket fra Frederiks Allé med vindue mod rolige Søgade – perfekt til en god nats søvn. Badeværelset er moderniseret i 2019 og fremstår stilrent og opdateret.

    Ejendommen er oprindeligt den gamle mejeriforening, men blev omdannet til ejerlejligheder i 2005 og fremstår i dag som en stor, veldrevet og aktiv ejerforening. Her er hyggeligt gårdmiljø, fælles p-pladser efter først-til-mølle-princippet, vaskekælder og mulighed for leje af privat p-plads i tilhørende p-kælder.

    Lejligheden ligger på Frederiks Allé – en af Aarhus’ mest centrale og karakteristiske boulevarder. Her bor du i hjertet af byen, med gåafstand til alt fra Bruuns Galleri, Hovedbanegården og Strøget til de hyggelige caféer i Frederiksbjerg og grønne åndehuller som Mølleparken og Botanisk Have.

    Området kombinerer pulserende byliv med dagligdags bekvemmeligheder som dagligvarebutikker, offentlig transport og takeaway lige uden for døren. Du får med andre ord en central adresse med både liv og let adgang til ro.

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.