Dannebrogsgade 24

8000 Aarhus C

    Solgt

    Hyggeligt byhus med åbne, forskudte plan og skøn gårdhave

    Hyggeligt byhus med åbne, forskudte plan og skøn gårdhave

    På en rolig, ensrettet sidegade på attraktive Frederiksbjerg finder du dette charmerende hus fra 1900, der overrasker med sine fine bygningsdetaljer, flere åbne, forskudte plan og et lysindfald, der rammer fra alle fire verdenshjørner. Indenfor skal du se 83 m2 fordelt over tre etager samt en god kælder på 36 m2. Udenfor venter en hyggelig, sydvestvendt gårdhave med direkte udgang fra køkkenet.

    Singlen, parret eller den lille familie vil hurtigt finde sig til rette i disse omfavnende rammer. Nederst får du et bryggers, et badeværelse med brus samt et stort, disponibelt rum med walk-in-closet. Stueplan byder på et viktualierum, en depothems og et flot køkken med ovn i ergonomisk højde, spiseplads og udgang til gårdhaven. På førstesalen finder du boligens hjerte, den skønne stue, hvor du kan samle familien ved spisebordet eller i sofagruppen. Bemærk også den fine brændeovn fra Morsø og den åbne forbindelse ned til køkkenet. Øverst har du et rummeligt repos med mange gode anvendelsesmuligheder.

    Når solen skinner, kan du se frem til at opholde dig i den sydvestvendte gårdhave, hvor du kan nyde fuglekvidder og fredelige stunder. Uderummet er omkranset af beplantning, og dermed er du forskånet for forbipasserende blikke. Til ejendommen hører også et praktisk cykelskur.

    Du får adresse i et særdeles eftertragtet område uden trafikstøj med daginstitution, Frederiksbjerg Skole, indkøb, kultur, hovedbanegården og byens mange gastronomiske tilbud i gåafstand. Særligt nærliggende Jægergårdsgade, Ingerslev Boulevard og Bruuns Galleri byder på et væld af oplevelser for store og små. Holder du af naturen og vandet, kan du drage mod Skanseparken, Rådhusparken, Tangkrogen eller Marselisborg Lystbådehavn.

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.