Skt. Clemens Stræde 8, 1.
8000 Aarhus C
Solgt
Toetagers lejlighed i hjertet af Aarhus
Historisk og urban lejlighed i hjertet af Aarhus
En slentretur gennem Latinerkvarterets hyggelige gader og stræder eller langs Aarhus Å bliver hverdagskost med bopæl her på Skt. Clemens Stræde 8 i hjertet af Smilets By. Indenfor byder lejligheden på et soveværelse, et badeværelse, et køkken i åben forbindelse med en stue samt endnu en stue på øverste etage. Standen er god takket være de løbende istandsættelser, og de charmerende, originale detaljer står i kø.
Køkkenet er et flot eksemplar fra Invita, der kom til i 2020, og til de hvide fronter og bordplader er der hvidevarer fra Miele samt en induktionskogeplad fra WITT. I åben forbindelse har du spisestuen, mens endnu en stue udfolder sig på andensalen. Her bemærker du de fritlagte spær og Velux-vinduerne med regnsensor.
Udover den forrygende stue og køkken-alrummet venter et badeværelse med brus, et bryggers med vaskefaciliteter og et fint soveværelse. Taget på ejendommen er desuden fra 2013, mens der i 2018 blev isat lydglas i hele underetagen.
På trods af den centrale beliggenhed er der blevet plads til et mindre gårdmiljø, der består af en træterrasse med siddepladser.
Er det livet i byen, der bejler til dig, så har du fundet det rette sted her, for du kommer næppe tættere på Aarhus’ pulserende liv end her. Du har med andre ord alle byens herligheder inden for mad, kultur, shopping og natteliv lige ud for din hoveddør. Samtidig er der også rolige ruter at følge, for eksempel langs åen, der tager dig med til havnen eller i modsatte retning fører til Mølleparken og Botanisk Have.