Brendmosen 13

8600 Silkeborg

    Solgt

    Moderne villa fra 2025 i attraktive Funder

    Glæd jer til hverdagen i denne gennemførte etplansvilla, der ligger i et dejligt nabolag i Funder. Her får I en moderne bolig fra 2025 med 130 m2 og gulvvarme i samtlige rum. Dertil venter jer troldtektlofter og skønne lysindfald, som tilsammen skaber en behagelig og stilren atmosfære.

    Ved ankomst parkeres bilen i carporten. Indenfor træder I ind i entréen, som leder jer ind i køkken-alrummet, hvor det flotte Svane-køkken tager imod. Køkkenet fremstår stilrent med elementer i en varm brun nuance, der toppes af en matchende bordplade, mens køkkenøens trælook skaber en smuk kontrast. I vil ligeledes glæde jer over gulvet i sildebensmønster, lysdæmperfunktionen og de store vinduer, som lader dagslyset strømme ind.

    Fra alrummet er der udgang til den rummelige terrasse, så inde og ude kan forbindes helt naturligt på de lune dage. I forlængelse af køkkenet finder I desuden et praktisk viktualierum. Ved siden af køkken-alrummet ligger stuen, som indbyder til rolige og afslappende stunder – også herfra er der også udgang til jeres imponerende træterrasse.

    Boligen rummer tre værelser, som er placeret, så I kan indrette jer med en naturlig opdeling mellem forældre og børn. Forældresoveværelset ligger separat og har både walk-in-closet og eget badeværelse med bruseniche. De to øvrige værelser er samlet i modsatte ende af huset sammen med boligens andet badeværelse. Inde arealerne afrundes af et bryggers.

    Udenfor får I fornøjelsen af en helt fantastisk og stor træterrasse, hvor havemøblerne kan placeres. Haven er anlagt vedligeholdelsesnemt med græsplæne, som omkranses af en hæk.

    Her bosætter I jer i et fortrinligt nabolag, hvor I både er tæt på naturrige omgivelser og alt, hvad I får brug for i dagligdagen. I en radius af blot 700 meter når I både indkøb, skole og daginstitution. Derudover kan I også nemt spadsere til de grønne arealer i Funder Skov.

    Lignende boliger

    Skal du have solgt først?

    Hos RCNbolig får du en vurdering baseret på lokalkendskab, erfaring og indsigt i det aktuelle marked. Vi tager os tid til at forstå din bolig – og giver dig et realistisk og gennemtænkt bud på, hvad du kan forvente af et salg.