Silkeborgvej 32
8653 Them
Hyggelig villa med dejlig beliggenhed i Them
Hyggelig villa med dejlig beliggenhed i Them
Med nøglerne til denne ejendom i Them kan I se frem til en hyggelig bolig i en aktiv by, der omgives af smuk natur. Her er tale om en charmerende villa fra 1958, der præsenterer sig med rødmalet facade, hvide vinduesrammer og pænt, mørkt sadeltag. Huset er opført på en skrånende grund, så stueplanet er højt placeret, og dele af underetagen ligger i niveau med baghaven. Der er toilet på begge etager, som sammenlagt giver jer 136 etagemeter.
Stueplanet byder på en sammenhængende opholdsafdeling med køkken og stue i åbent rumforløb. Stuen er regulær og indretningsvenlig, og i køkkenet er der mulighed for at etablere en spisesektion. Køkkenet er holdt i et klassisk, hvidt design og har god skabs- og arbejdsplads. Via terrassedøren ledes I direkte ud til havens hævede træterrasse.
Bonuskvadratmeterne i underetagen er blandt andet fordelt på tre fine rum, der kan benyttes til talrige formål. Det er også på denne etage, at I finder husets flisebadeværelse, som suppleres af et praktisk gæstetoilet i stueplan. Afslutningsvis er her en fordelingsgang, hvor der kan installeres vaskefaciliteter.
I den frodige baghave er der mange solkroge, hvor I kan slappe af under åben himmel. Den store, hævede terrasse er et oplagt sted at dække op til sommermiddagen, og herfra er der dejlig udsigt over området. I haven er der ovenikøbet en overdækket og delvist lukket terrasse med adgang til et drivhus.
Det velfungerende lokalsamfund huser alle daglige nødvendigheder, så hverdagen bliver nem og bekvem. Fra adressen er der eksempelvis gåafstand til diverse indkøbsmuligheder, mens Frisholm Skole nås på cirka seks minutters cykeltur. Lige ved skolen ligger svømmehallen og sportshallen, og Them har ligeledes pasningstilbud og medborgerhus med bibliotek. Legepladser og skøn natur er som nævnt også en del af nærmiljøet, og der er i øvrigt let forbindelse til det større vejnet.
Kontakt os
-
Stefan Remme Nielsen
- Ejendomsmægler MDE, Valuar, Køberrådgiver med tryghedsmærke
- 88 44 22 11 / 26 71 93 93
- [email protected]